Miss Ascha's hankatte

Chester

DK Miss Ascha's Chester

Mor: DK Miss Ascha's Akita
Far: DK Chikabee Jelly Bean

Født: 22/06-2013

Vores lækre bruntabby dreng Chester, som på billedet er et år gammel er simpelthen den skønneste bimsedreng, man kan forestille sig - super social, legesyg og kælen, og så har han den blødeste pels.

Chester er overalt og følger med i alt, og han kommer med de sjoveste små lyde, når han jager fluer, hvilket han ofte gør.

Og så har han en ide med at "smide sig" så lang, han er, lige foran vores fødder, så vi slet ikke kan undgå at bøje os ned og nusse med ham.

Og så er han katten med et helt specielt forhold til sine "drillepinde". Når han synes, vi har leget nok, tager han drillepinden i munden (altså selve pinden) og går med den. Eller også ligger han sig på den, så vi ikke kan finde den.

Gubbe

DK Keiki Birma Svea Gubbe

Mor: DK Osiri's Tinke
Far: DK Charki's Braveheart

Født: 02/08-2007

Gubbe er en meget stor blåmasket hellig Birma dreng med utrolig meget pels - når folk ser ham første gang, er den mest almindelige kommentar: "Nøjjj, sikke en lækker bamse".
 
Gubbe er en meget kærlig kat - både overfor os mennesker og overfor de andre katte; ikke mindst killingerne. Han er ikke den, der leger så meget, men han elsker at hyggenusse. han er et meget roligt gemyt og helt klart vores mest intelligente Hellig Birma.

Archim

DK Kocembacats Archim

Mor: DK Kocembacats Freja
Far: DK Silky Sox Nugget

Født: 02/04-2008

Archim er en brunmasket Hellig Birma dreng og kuldbror til vores skønne Ascha. Archim er som de andre af vores Birmaer en meget kærlig og rolig kat. Hvis man ikke lige kæler med ham, når han vil det, kan han godt finde på lige at nappe én blidt i en tå for at gøre opmærksom på sig selv.

Når Archim ikke lige ligger og hygger i en stol, på et af vore klatremiljøer eller et andet sted, vil han rigtig gerne deltage i dagens gøremål, og man skal passe på ikke at falde over ham, for han vil helst være lige ved vore fødder hele tiden og følger os som en skygge rundt i hele huset.

Asterix

DK Miss Ascha's Asterix

Mor: DK Kocembacats Ascha
Far: DK Con Meo's Jay Jay

Født: 03/05-2010

Asterix er en pragtfuld lillatabby masket Hellig Birma dreng. Han havde en lidt svær start på livet, da det var ham, som blokerede fødegangen, så han og hans søstre måtte fødes ved kejsersnit. Han ville ikke rigtig spise og voksede derfor ikke så hurtigt de første uger, men han har siden taget revanche og er nu en smuk hankat med et pragtfuldt kærligt, rolig og legesygt sind.

Asterix er god til at gøre opmærksom på sig selv, og kæler vi ikke lige, når han synes (helst hele tiden) mjaver han højlydt.

Asterix er ofte den første, der siger god morgen, når vækkeuret har ringet og den første til at komme til hoveddøren, når vi kommer hjem. Og han vil rigtig gerne bæres, nusses og hygges om - jo mere, desto bedre.
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE